Lav din egen hjemmeside ✔ Lav selv hjemmeside

Simpel syv trins guide som viser dig hvad du skal igennem, hvis du vil lave din egen hjemmeside.

Hvad skal din hjemmeside omhandle?

Første trin når du skal lave din egen hjemmeside er at finde ud af hvad den skal handle om. Du tænker sikkert nu noget i retning af: “selvfølgelig, det er da åbenlyst”, men når jeg skriver det mener jeg at du skal vide mere end den overordnede ide. Sæt dig derfor ned og skriv de enkelte punkter du gerne vil have på din hjemmeside ned på et stykke papir. Lav meget gerne et par skitser af hvordan du forestiller dig din nye hjemmeside skal se ud. Dette vil hjælpe dig meget i de næste punkter.

Hvilket domænenavn?

Når du ved hvad din hjemmeside skal omhandle, kan du begynde at lede efter et godt domænenavn. Da du nu præcis ved hvad du skal have på hjemmesiden, bliver det også nemmere at finde et godt domænenavn. Mange af de gode domænenavne er selvfølgelig efterhånden taget, men bare rolig, med lidt fantasi kan du let finde mange der kan passe til netop din hjemmeside. Pas på med domæner med æøå, da mange browsere stadig har problemer med disse bogstaver.

Valg af webhotel til din hjemmeside

Da du i punkt et har tænkt grundigt over hvad din hjemmeside skal omhandle, ved du sikkert også i grove træk hvor omfangsrig du regner med den bliver. Bliver det et kæmpe projekt med et kæmpe marketingbudget, kan det måske være smart at købe en server, men ellers vil det i langt de fleste tilfælde være fint med et billigt webhotel. F.eks. ligger Lav Dine Egne på Surftown.

Lav din hjemmeside

Du kan nu gå igang med at lave din hjemmeside. Dette kan være fra bunden med html, via et hjemmeside program, eller du kan vælge at installer wordpress eller lignende blog programmer, lige som vi her har valgt at gøre. Hvilken løsning der er den bedste afhænger igen af trin 1 og hvilken erfaring du har.

Inden næste punkt er det ofte en god ide at teste din hjemmeside i flere forskellige browsere, så du får en fornemmelse af om der er stor forskel i hvordan de viser din side. De tre største browsere er Firefox, Explorer og Chrome, som kan være en god ide at teste i.

Upload din hjemmeside på det store internet

Når du er færdig med din hjemmeside, er den klar til at blive uploadet. Der vil de fleste nok vælge at bruge et ftp program, som f.eks. FileZilla (som er gratis), eller lignende, der findes mange andre gratis ftp programmer. Du kan dog også bare gøre det i Windows ved at skrive “ftp://” efterfulgt af FTP adressen på din hjemmeside.

Test at det hele virker

Som overskriften siger, er det altid en god ide at teste at det man har lavet virker. Tjek som tidligere beskrevet i flere browsere, at lige præcis det du ønskede at få vist også bliver vist.

Markedsføring

Sidst men ikke mindst er der markedsføring. Nu har du brugt tid og kræfter på at lave en god hjemmeside, og så vil du selvfølgelig også gerne have nogen til at se den. En ting er SEO, som jeg egentlig allerede burde have nævnt oppe i trin et, da det gerne skal tænkes igennem hele processen (SEO = synlighed i søgemaskinerne). Derudover kan du igennem sociale sider som Facebook gøre opmærksom på din side, eller viral markedsføring igennem f.eks. YouTube. Har du et markedsføringsbudget, er der selvfølgelig også yderligere mulighed for markedsføring som affiliate, Google Adwords og reklamer i andre medier som tv og aviser.

Du har nu været igennem de syv punkter der kræves for at lave en hjemmeside og gøre det populær. Dette er selvfølgelig i en simpel version, og jeg ved der kan være flere løse ender nu, som du gerne vil have svar på. Jeg vil i senere indlæg besvare nogle af de løse ender der måtte være. Du er velkommen til at spørge efter specifikke områder du gerne vil have uddybet i kommentarfeltet.

God fornøjelse med dine hjemmesider!